Miklas Ravn Campbell

HIK-back skifter til Ajax København

Venstrehånden Mads Vejby Hansen skifter fra næste til Ajax København.


Mads Hansen, der lige nu er en uhyre vigtig mand for HIK, skal efter sommeren skifte HIK-trøje ud med en anden københavnerklub. Han skifter nemlig til Ajax København, som faktisk i denne weekend slog lige netop HIK.


Venstrehånden er HIKs topscorer, og har igennem sæsonen været utrolig vigtig for HIKs angrebsspil. Han har nemlig været den eneste venstrehåndede højre-back, og derfor har man været nødsaget til at trække store veksler på ham.


Denne sæson har ifølge Ajax været så god, at man har valgt at tilbyde ham en kontrakt efter den igangværende sæson.


”Mads har efterhånden udviklet sig til en etableret 1. Divisionsspiller på højre back, og jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med ham, idet der ikke nogen tvivl om, at Mads er ambitiøs og gerne vil arbejde hårdt for at nå sine mål.” udtaler Ajaz-chefræner, Thorben Nielsen, til klubbens hjemmeside.


Mads Hansen har skiftet klub de seneste 3 sæsoner. Og eftersom aftalen med Ajax er i hus, så skal han på blot 4 år skifte trøje for 4. gang.


Der er dog ikke udsigt til, at højre-backen skifter klub igen efter blot en enkelt sæson. Han har nemlig underskrevet en 3-årig aftale med Ajax København.


Mads Hansen og HIK befinder sig i den noget tunge ende af 1.divisionen, og med en overraskende sejr til Frederikshavn mod TSØ, så ser det endnu sværere ud for HIK. De befinder sig lige nu på en af de pladser, som betyder direkte nedrykning til 2.divisionen.


”Det er med vemod jeg forlader HIK.  Klubben har betydet meget for mig, men skal jeg videre og længere op i rækkerne, så et skifte til AJAX København er det helt rigtige.”, fortæller spilleren selv om sit kommende skifte.


Mads Vejby Hansen er 21 år og har de seneste 4 sæsonen spillet i 1.divisionen. Derfor er det på trods af sin unge alder, en spiller der kender til niveauet i 1.divisionen. Han skal fra næste sæson forsøge at få spilletid fremfor en af Ajax´ helt store profilere Jonathan Mollerup, som også spiller højre-back.


 


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER