Patrick Andersen

Grigel afviste spændende danske tilbud

Lotte Grigel kunne være kommet hjem til dansk håndbold, men afviste ifølge eget udsagn flere spændende danske tilbud.


Mandag kom det frem, at Lotte Grigel skifter til ungraske Debrecen, men det lå ikke hele tiden i kortene, at det skulle være sådan. Playmakeren overvejede også kraftigt et skifte hjem til Primo Tours ligaen.


– Ja, jeg var meget tæt på at komme hjem til Danmark, for jeg synes også, der er nogle klubber derhjemme, der er meget spændende, og som har gjort deres hjemmearbejde ordentligt i de sidste par sæsoner og har fået klubberne op at køre på et rigtig højt niveau. Så det var meget interessant at komme hjem, men jeg havde en fornemmelse af, at jeg ikke er helt klar til at komme hjem endnu. Jeg har fået meget ud af at være i udlandet, og der er stadig masser af oplevelser at hente her ude. Så jeg gik med mavefornemmelsen, siger Lotte Grigel til TV 2 Sport og slår fast, at hun ikke vil fortælle, hvilke danske klubber det drejer sig om.


Lotte Grigel har skrevet under på en to-årig aftale med Debrecen.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER