Landsholdsprofil forlader København

Primo Tours ligaen
Foto: Erik Laursen

Foto: Erik Laursen

Den danske landsholdsprofil Anne Mette Hansen er fortid i København Håndbold til sommer.

Venstrebacken kom til København Håndbold i sommeren 2014 og har siden da gennemgået en stor udvikling, hvilket har gjort hende til en profil hos både København Håndbold og på det danske landshold.

Anne Mette Hansens kontrakt udløber først i sommeren 2018, men i hans kontrakt er der en option, som gør, at hun kan skifte til sommer og det har hun udnyttet.

– Først og fremmest er det vigtigt for mig at sige tak til Anne Mette. Hun valgte os over mange andre tilbud for snart tre år siden, og hun har om nogen troet på København Håndbold og qua sit energiske væsen været med til at præge den professionelle klubkultur, vi har i dag, ligesom hun har en stor andel i den nuværende tredjeplads i Primo Tours Ligaen, siger København Håndbolds direktør, Kim Mikkelsen, til klubbens hjemmeside.

Hvor Anne Mette Hansen fortsætter karrieren er uvist, men jungletrommerne sender hende i retning af ungarske Györ.

Skriv en kommentar:

Din E-mailadresse vil ikke blive vist.

Mobile Sliding Menu