Patrick Andersen

KIF fik uafgjort mod tyskere

KIF Kolding København hentede et enkelt point på hjemmebane mod den tyske danskerklub SC Magdeburg.


På Magdeburg-mandskabet spiller Jannick Green, Michael Damgaard, Jacob Bagersted og Mads Christiansen, hvorfor der var en del kampe i kampen.


KIF Kolding København fik en tiltrængt sejr mod Skjern forleden dag. De fortsatte hvor de slap fra den kamp i indledningen af opgøret mod Magdeburg, hvor de kom foran 8-5.


Derefter diskede Jannick Green op med flere store redninger i Magdeburg-målet, samtiig med specielt tyskernes højre back, Zelonovic, begyndte at køre ondt på KIF-mandskabet.


Ved pausen havde Magdeburg fået udlignet til 13-13. I den første del af anden halvleg fulgtes de to hold ad indtil stillingen 19-19, hvor Mageburg fik momentum.


Østtyskerne kom foran 19-21, som sidenhen blev til 20-22. Kasper Hvidt begyndte derefter at lukke fuldstændig af i KIF-målet, hvilket gjorde den danske fusionsklub fik udlignet til 22-22.


Magdeburg svarede dog igen og kom foran med 22-23, men det lykkedes Bo Spellerberg at udligne til 23-23. Begge hold havde chancen for at score yderligere i opgøret, men det skete ikke og derfor endte opgøret uafjort 23-23.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER