Maja Laursen Bjerg

Jacob Holm bomber Ribe Esbjerg til sejr

Med hele 12 mål havde Jacob Holm stor fortjeneste i, at Ribe Esbjerg HH hertil eftermiddag sejrede 24-31 over Århus Håndbold. 


I dag hentede REHH to vigtige point i kampen om at nå slutspillet, da de besejrede Århus Håndbold med cifrene 24-31. Gæsternes Jacob Holm fik en afgørende rolle, da han fik netmaskerne til at blafre hele 12 gange i opgøret. REHH var foran størstedelen af kampen, og i de sidste minutter cementerede holdet sejren.


Århus Håndbold fulgte godt med i starten af opgøret, og de to mandskaber fulgtes ad til stillingen 5-5. Herefter trak Ribe Esbjerg fra, og topscorer Jacob Holm bragede gæsterne foran 5-8 efter et kvarters spil.


REHH udbyggede sin føring ved Rasmus Nielsen til 6-10. Århus Håndbold gav dog ikke op, og efter en god periode fik de barberet vestjydernes forspring ned til 10-11. Frem mod pausen tog REHH dog teten igen, og de kunne derfor gå i omklædningsrummet foran 12-15.


I anden halvleg bragte Jacob Holm og holdkammeraterne sig foran 15-19. Igen fik hjemmeholdet dog kæmpet sig stærkt tilbage, og Fredrik Schilling reducerede efter 39 minutter til 18-19.


Selvom Århus Håndbold var tæt på at udligne, lykkedes det ikke for dem, og i stedet nettede Jacob Holm til 19-23. Derefter dominerede gæsterne kampen fuldstændigt, og dermed hev de en sikker sejr i land med slutcifrene 24-31.


Med sejren er REHH nu hoppet op på niendepladsen i 888 Ligaen, mens Århus Håndbold ligger nummer 11.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER