Simon Jensen

Klavs Bruun udtager landsholdstrup uden Svalastog og Kristiansen

I marts samles det danske kvindelandshold for første gang siden EM-slutrunden i Sverige i december sidste år. Grundet den fornemme præstation i netop Sverige står Danmark ikke foran nogen former for kvalifikationskampe i foråret, og det bærer landsholdstruppen præg af.


Således har den danske kvindelandstræner Klavs Bruun Jørgensen valgt at se bort fra Louise Svalastog Spellerberg og Kristina Kristiansen i sin udtagede landsholdstrup – og det begrunder landstræneren med, at han gerne vil se nye spillere og kompetencer an.


– Jeg ved, hvad Svalastog og Kristiansen kan, og nu vil jeg gerne prøve nogle nye spillere af. Vi har jo en lang periode foran os uden vigtige kvalifikationskampe, så Golden League i Frankrig er en gratis tur, hvor vi netop har muligheden for at teste forskellige ting, forklarer Klavs Bruun Jørgensen over for dhf.dk.


Et andet formål med turen til Golden League i Frankrig – på lokationer i Le Mans og Orleans i midten af marts – er at teste et nyt forsvarskoncept, der baserer sig på en fremskudt spiller i midten.


Til dette formål fortæller Klavs Bruun Jørgensen i den udsendte pressemeddelelse fra DHF, at han i en sådan rolle særligt tiltænker Fie Woller – og til dels også Line Haugsted – en stor rolle. Og lige så vil landstræneren i dette forsvarssystem også gerne benytte Mette Tranborg som 3’er.


– Udgangspunktet er, at vi vil prøve et nyt forsvar af, nemlig 5:1, hvor der ligger en opgave for Fie Woller og til dels Line Haugsted i at ligge fremme. Samtidig vil vi gerne teste forskellige på back-positionen, så vi i 5:1 kan trække Mette Tranborg ind at dække tre’er, slutter Klavs Bruun.


Golden League-trup, 16.-19. marts

Målvogtere

Althea Reinhardt, HC Odense

Sandra Toft, Larvik HK 


Fløjspillere

Trine Østergaard, FCM Håndbold

Pauline Bøgelund, TTH Holstebro

Maria Fisker, Randers HK

Fie Woller, SG Bietigheim


Stregspillere

Stine Bodholt Nielsen, Viborg HK

Sarah Iversen, NFH

Kathrine Heindahl, Randers HK


Bagspillere

Stine Jørgensen, FCM Håndbold

Mie Højlund, Randers HK

Lotte Grigel, Rostov-Don

Anette Jensen, TTH Holstebro

Mette Tranborg, SK Aarhus

Anne Cecilie D. De la Cour, København Håndbold

Anne Mette Hansen, København Håndbold

Line Haugsted, Viborg HK

Anna Sophie Okkels, SK Aarhus


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER