Patrick Andersen

Mors-Thy spillede sig i slutspilsvarmen

Hjemme på “Bette Balkan” i Thisted vandt Mors-Thy Håndbold 25-21 mod SønderjyskE, og er dermed nu på ottendepladsen 888ligaen, hvor de tilmed er bedre indbyrdes end sønderjyderne, som er på niendepladsen.


Mors-Thy kom forrygende fra start. Stillingen var 4-1 efter syv minutter, men så kom hjemmeholdet ind i en scoringskrise, som der blev flere af for begge hold i løbet af kampen.


Målene kom meget i stimer, og den næste del af kampen tilhørte SønderjyskE, der kom foran 4-6 efter 13 minutter før Mors-Thy efter en scoringspause på knap syv minutter kom på måltavlen igen.


Det var dog Mors-Thy, der sluttede første halvleg bedst af. Kasper Larsen storspillede i hjemmeholdets mål og var en af de helt store årsager til, at Mors-Thy gik til pause foran 13-9.


I anden halvlegs indledning trak holdet fra Bette Balkan mere fra. Føringne nåede op på 21-14 med 13 minutter tilbage af opgøret, men kendetegnede for kampen løb Mors-Thy ind i en scoringskrise.


Det gjorde, at SønderjyskE med fem minutter igen fik reduceret til 22-20, men tættere på kom de sønderjyske gæster ikke og de endte i stedet med at tabe opgøret 25-21.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER