Patrick Andersen

Randers henter ny bagspiller hos rivaler

Randers har været på rov i Ringkøbing, hvor de har sikret sig vestjydernes topscorer Cecilie Mørch Hansen.


Frem mod den kommende sæson sker der ting og sager i Randers. Spillere som Mie Højlund, Kathrine Heindahl og Cecilie Greve forlader alle det kronjyske.


Erstatningerne kommer dog ikke fra landsholdshylden, som de tre nævnte tilhører.


– Det er i hvert fald spillere, der ikke ligger i A-landsholdsregi. Men det er et udtryk for, at vi skal finde nogle spillere, som vi kan være til at løfte og derigennem løfte holdet. De spillere, der er tilbage på den hylde, du snakker om, har vi enten ikke fundet interessante nok, eller også har vi fundet dem for dyre, siger den kommende Randers HK-træner, Niels Agesen, til TV 2 SPORT.


Randers har til den kommende sæson sikret sig Anne Sofie Hjort, Mathilde Juncker og Martina Thörn foruden Cecilie Mørch Hansen.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER