Patrick Andersen

Storspillende FHK-keeper fik TSØ ned på jorden

Team Sydhavsøerne var inden opgøret mod Fredericia Håndboldklub i herrernes 1. division ubesejret i otte kampe, men de kom ned på jorden med et nederlag på 20-27.


FHK’s rutinerede keeper, Lars Knudsen, er i gang med sin sidste sæson inden han indstiller karrieren. Det var dog ikke til at se søndag eftermiddag i Scandlines Arena, hvor Knudsen til tider agerede levende plankeværk i FHK-målet.


Team Sydhavsøerne var bagud 1-5 efter otte minutters spil. Med fire minutter tilbage af første halvleg var Fredericia foran 7-12, efter særligt Rune Andersen i en periode havde markeret sig angrebsmæssigt for gæsterne.


Mikkel Saad fik med et par hurtige scoringer reduceret FHK’s forspring, der efter de første 30 minutter lød på 10-13. I anden halvlegs indledning kom Fredericia dog op i gear igen godt gejlet op af deres medrejsende fans.


Team Sydhavsøerne havde fortsat svært ved at score, hvilket fik TSØ-træner Jesper Svensson til at gå i 7 mod 6, men det lykkedes ikke efter hensigten, da Fredericia flere gange scored i tomt mål.


Med 20 minutter igen lød FHK-føringen på 12-20 og kampen var reelt allerede afgjort på det tidspunkt. De sidste ti minutter af kampen var præget af, at FHK et stort forspring, som Sydhavsøerne ikke kunne indhente og derfor blev til en omgang målbytteri i begge ender af banen.


Det hele endte med en FHK-sejr på 20-27, hvilket betyder, at de nu er på fjerdepladsen i 1. division.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER