Simon Jensen

Medie: Storskytte på vej mod ungarsk storklub

Efter fredagens spillernyhed fra København Håndbold, der har hentet svenske Jenny Alm fra Team Esbjerg efter denne sæson, er rygterne begyndt at svirre omkring klubbens store stjerne, Anne Mette Hansen, der spiller selvsamme position som Alm.


Disse rygter sværmer omkring en eftersigende varm kontakt mellem ungarske Györ og Anne Mette Hansen. Ifølge TV2 Sports oplysninger er parterne allerede godt i gang med forhandlingerne om et samarbejde gældende fra den kommende sæson.


Den 22-årige venstre back ankom i 2014 i København Håndbold fra Ajax København, der gjorde og gør sig i kvindernes 1. division. Siden har hun gennemgået en eksplosiv og imponerende udvikling, som siden har medvirket til hendes blomstring som en fysisk og duelstærk bagspiller på både klub- og landsholdet.


Anne Mette Hansen har kontrakt med København Håndbold til 2018, men TV2 Sport meddeler, at denne eftersigende skulle indeholde en klausul, der skulle gøre, at den skudstærke bagspiller allerede kan forlade den danske hovedstad til sommer.


I ungarske Györ kan Anne Mette Hansen blive holdkammerater med et par gamle kendinge i dansk håndbold – således spiller både hollandske Nycke Groot og norske Kari Grimsbø i storklubben.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER