HIK skaber spænding i nedrykningskampen

1. division - Herrer
hikholdfoto_hs

HIK leverede et vanvittigt comeback mod Frederikshavn og vandt med 22-20, hvilket skaber fornyet spænding i kampen om de direkte nedrykningspladser i herrernes 1. divison.

Frederikshavn kom forrygende fra start. Fra stillingen 2-2 efter seks minutter trak nordjyderne fra og kom på 2-7 inden HIK fik brudt Frederikshavns stime.

Efter 20 minutters spil lød HIK’s føring på 3-10, men så begyndte HIK at få knækket koden overfor Frederikshavns forsvar og fik reduceret til pausestillingen 8-11.

I anden halvleg fortsatte HIK-comebacket, som blev fuldendt ved stillingen 12-12 med 22 minutter tilbage af opgøret.

Resten af opgøret var en tæt affære, hvor begge hold skiftes til at være i front, men på trods af en udvisig til Alexander Haase med 37 sekunder igen af opgøret lykkedes det HIK at vinde med 22-20.

Dermed er HIK nu á point med Korsør Slagelse og SUS Nyborg, som alle har et point op til Frederikshavn på 11. pladsen, der giver adgang til play-off-kampe om overlevelse i 1. division.

Skriv en kommentar:

Din E-mailadresse vil ikke blive vist.

Mobile Sliding Menu