Patrick Andersen

Norsk keeper retur til KIF?

Ole Erevik har talt med KIF Kolding København om muligheden for kontrakt til næste sæson.


Ole Erevik vogtede fra 2008-11 målet i KIF Kolding og nu kan han være på vej til at gøre comeback i klubben, der siden dengang har fået tilføjet København til deres navn.


Den rutinerede norske keeper har kontraktudløb med franske Pays D’Aix til sommer, og ønsker at vende retur til Danmark, hvor han har hus ved Solrød Strand.


– Jeg har talt med Lasse (KIF-sportschef Lasse Boesen, red.) for at høre, hvor vi stod henne. Det var for lige at få en fornemmelse af, hvad vi havde af planer, siger Ole Erevik til JydskeVestkysten og bekræfter samtidig, at han også har været i kontakt med GOG.


KIF Kolding København er på jagt efter minimum en ny keeper. Til sommer indstiller Kasper Hvidt karrieren og samtidig har Marcus Cleverly kontraktudløb, og det er endnu ikke afgjort, om han fortsætter i KIF Kolding København.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER