Patrick Andersen

Randers-spiller vender hjem til sommer

Randers HK’s norske playmaker, Martine Moen, har valgt at drage retur til Norge til sommer.


I sommeren 2016 hentede Randers Moen til det kronjyske, men det bliver kun til en enkelt sæson i Randers-trøjen for hende.


– Martine har haft et ønske om at blive fri af kontrakten for at kunne vende hjem til familie, kæreste m.m. og det har vi valgt at imødekomme. Martine har haft hjemve, og vi havde på forhånd aftalt, at hvis det blev aktuelt, kunne hun komme ud af aftalen efter det første år. Vi har været glade for at have Martine i Randers HK og ønsker hende alt det bedste i fremtiden, siger Randers HK-direktør, Jens Jørgen Andersen, til klubbens hjemmeside.


Det er endnu ikke afklaret hvilken klub Martine Moen vil tørne ud for i Norge.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER