Patrick Andersen

FHK henter ligaspiller

Fredericia Håndboldklub har sikret sig Århus Håndbolds playmaker Frederik Krarup.


Allerede i slutningen af november erfarede HBOLD.dk, at Fredericia ville få Krarup på holdkortet til næste sæson. Nu bekræfter den fredericianske klub aftalen.


– Frederik har været på kontrakt i Århus Håndbold siden 2012, og han har især i denne sæson i Håndboldligaen været en af profilerne, hvor han indtil nu har lavet 40 mål. Det er et scoop, at vi kan tiltrække en så markant profil fra Håndboldligaen. Det vidner om, at Fredericia HK er en attraktiv klub i Håndbold-Danmark, siger bestyrelsesmedlem i FHK, Thomas Larsen, til klubbens hjemmeside.


23-årige Frederik Krarup har skrevet under på en to-årig kontrakt med FHK gældende fra d. 1. juli 2017.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER