Patrick Andersen

Ambitiøse Give henter tidligere ligaspiller

HK Give Fremad fra 2. division pulje 2 har store ambitioner om på sigt at rykke i 1. division. Det understreges nu af, at klubben har indgået en aftale med den tidligere ligaspiller Simon B. Madsen.


HBOLD.dk kunne tidligere berette om, at Simon B. Madsen trænede med i Fredericia omkring juletid med henblik på en kontrakt for resten af sæsonen, men det blev ikke til noget.


I stedet har Madsen i stedet indgået en aftale med Give for resten af sæsonen, hvor han skal være med til at forsøge at spille Give i 1. division.


– Simon er så absolut en spændende spiller. Nu får vi tilknyttet den venstrehånd, som vi har manglet, og det giver os en del flere muligheder angrebsmæssigt. Vi bliver i hvert fald sværere at spille imod nu, siger Give-træner Bjørn Hessellund til klubbens hjemmeside.


Simon B. Madsen har tidligere i sin karriere spillet 1. division i Vejle og liga for HC Midtjylland.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER