Patrick Andersen

Skjern-fans slår sig sammen til Final4

Skjern Håndbold får stor opbakning til Santander Cup Final4, hvor i omegnen af 70 fra Skjern Ultras er på lægterne.


Før den indeværende sæson overlod de ældre i Skjern Ultras tøjlerne til nogle friske, unge knægte, der skulle danne fremtidens Skjern Ultras.


De “gamle” fra Skjern Ultras gør dog et kortvarigt comeback, da de til Final4 igen er at finde på lægterne som de højtråbende.


– Alle i Ultras har et tæt og specielt forhold til Skjern Håndbold – og selvom vi ikke er aktive i samme grad på tribunen længere, så er tilknytningsforholdet stadigvæk intakt, siger Mathias Tang, der er en af medstifterne af Skjern Ultras, til skjernhaandbold.dk og slår fast:


– Vi kommer på en svær udebane mod flere tusinde tilhængere, men vi har før vist hvordan showet på tribunerne skal køres – og det har vi tænkt os at vise igen.


Skjren møder i Santander Cup Final4-semifinalen værterne fra Aalborg Håndbold.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER