Patrick Andersen

Helle Thomsen på vej til ungarsk klub?

Ifølge HBOLD.dk’s oplysninger er den hollandske landstræner, Helle Thomsen, i spil til at overtage trænersædet i den ungarske klub Siofok.


Siofok havde i sidste sæson karismatiske Christian Dalmose som cheftræner, men efter en turbulent afslutning på sæsonen drog Dalmose hjem til Danmark, hvor han i stedet blev ansat i TMS Ringsted.


I denne sæson er det dog ikke gået som ledelsen i Siofok har håbet på. Siofok er på en aktuel ottendeplads i den ungaske med hele 15 point op til storklubben Györ på førstepladsen.


Derfor er Siofok-ledelsen er angiveligt ude med snøren efter en ny cheftræner, hvilket ifølge HBOLD.dk’s oplysninger meget vel kan blive Helle Thomsen.


Helle Thomesn blev tidligere i januar enig med det hollandske forbund om at forlænge deres aftale med yderligere to år, men i den aftale var et krav. Nemlig at Helle Thomsen ville have lov til at træne et klubhold ved siden af.


– Jeg er åben for alt, men sigter i første omgang mod at finde en udenlandsk klub. Jeg håber, det kan lykkes, sagde Helle Thomsen dengang til TV 2 SPORT.


Ifølge HBOLD.dk’s oplysninger er det nu tæt på at ske, da Siofok er meget interesseret i at tilknytte Thomsen, som dog ikke har sat sin signatur på en aftale ifølge HBOLD.dk’s oplsninger.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER