Patrick Andersen

Randers og København delte efter vild slutspurt

Randers HK var bagud med 22-26 mod København Håndbold, men endte med at få uafgjort 27-27.


København var efter fem minutters spil foran med 2-5, men så kom Randers for alvor i gang og med tre scoringer i træk fik de udlignet.


De to hold fulgtes ad til stillingen 10-10 efter 18 minutter, men så trak København fra og endte med at gå til pause foran 13-16.


I anden halvleg kom Randers bedst ud af startblokken. Kronjyderne fik reduceret til 15-16, men København fik sat en prop i og kom i stedet foran 22-26 med 11 minutter igen.


Efterfølgende gik Københavns angrebsspil i stå. Anne Mette Hansen scorede med otte minutter tilbage af opgøret til 24-27, men det skulle vise sig at blive Københavns sidste scoring i opgøret. Da Randers samtidig fik lavet yderligere tre mål endte opgøret 27-27.


Med det uafgjorte resultat er København på femtepladsen, mens Randers forbliver på ottendepladsen.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER