Patrick Andersen

Lemvig slog HØJ i tæt afslutning

Lemvig-Thyborøn Håndbold lignede længe en sikker vinder mod HØJ, men efter en tæt afslutning endte det med en Lemvig-sejr på 28-29.


Gæsterne fra det nordvestjyske lagde ud som lyn og torden. Efter knap ni minutter kom Lemvig i front med 1-5, hvilket fik HØJ-lejren til at forlange timeout.


Lige lidt hjalp det. Efter et kvarters spil var Lemvig i front med 3-8, men som første halvleg skred frem fik HØJ arbejdet sig ind i kampen og til pause bagud 12-15.


I anden halvleg hang HØJ på til stillingen 16-18 efter knap 38 minutters spil. Derefter begyndte Lemvig igen at trække fra og nåede op at være foran med 19-25 med 12 minutter igen.


Det fik HØJ-lejren til at forlange timeout og det blev startskuddet til en slutspurt fra HØJ, der med lidt over to minutter igen reducerede til 25-27.


Lemvig kom dog foran 26-29 med 55 sekunder igen og kampen synes afgjort. HØJ lagde sig dog ikke ned og med to scoringer i træk kom HØJ på 28-29, men Lemvig afværgede stormen og endte med at vinde opgøret 28-29.


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER