Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Patrick Andersen

Spanien var Slovenien overlegne

Der var lagt op til en gruppefinale mellem Spanien og Slovenien, og der var forventet et brag. Spændingen udeblev og Spanien vandt med 36-26.


Bortset fra starten af opgøret, stod der Spanien på det hele. Spanierne startede svagt i angrebet, mens Slovenien var effektive i den anden ende.


Borut Mackovsek bombede Slovenien foran 1-3 efter knap syv minutters spil. Spanien fik dog hurtigt udlignet til 3-3 og det blev hurtigt klart, at Spanien var et niveau over slovenerne.


David Balaguer storspillede på den spanske højre fløj og sammen med fløjkollegaen Angel Fernandez var de spaniernes bedste offensive kort i første halvleg, som endte med en spansk pauseføring på 18-10.


I anden halvleg nåede nåede den spanske føring op på 25-14 med 18 minutter igen, men resten af kampen blev uden den store nerve.


Begge hold scorede efter behag og det gjorde, at det endte med en sikker spansk sejr på 36-26. Dermed møder Spanien Brasilien i 1/8-finalen, mens Slovenien skal op mod Rusland.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER