Miklas Ravn Campbell

Randers tæt på at smide sejr væk mod Ringkøbing

I aftes tog Randers hjemme i mod Ringkøbing, her lignede det længe en sikker sejr til hjemmeholdet. Men Ringkøbing var tæt på at gennemføre et fantastisk comeback.


 Hjemmeholdet fra Randers kom bedst fra start og var efter 3 minutter allerede foran 3-0. Herefter valgte Ringkøbing så også at komme ind i kampen, og de begyndte at hente ind på Randers.

Da der var gået 7 minutter stod kampen 4-3.


Men så var det igen tid til, at Randers skulle have en periode, hvor det hele kørte efter bogen. De vandt nemlig den efterfølgende periode med 3-0, så stillingen efter 15 minutter lød på 7-3 til hjemmeholdet. Så scorede Ringkøbing 2 mål i træk. Og så var det igen tid til en Randers periode. Randers vandt nemlig fra det 20. til det 25. Minut med hele 4-0.


Ringkøbing fik ikke hentet ind på Randers mod slutningen af 1.halvleg, og derfor gik de to hold til pause med stillingen 11-6 til favoritterne fra Randers.


2.halvleg startede ligesom store dele af 1.halvleg, med en periode hvor det kun var Randers holdet, der formåede at komme til scoringer. Stillingen var med godt 25 minutter tilbage af kampen 14-6 til Randers, og her lignede det ikke, at Ringkøbing havde det der skulle til, for at de skulle komme tilbage i kampen.


Randers var med 20 minutter tilbage af kampen foran med hele 17-8. Men så var var det pludselig et forvandlet Ringkøbing-hold, der var på banen i aftenens kamp. Blot 7 minutter senere var stillingen nemlig 17-15, og Ringkøbing lignede et hold, der ville have point med hjem.


De hentede stille og rolig ind på hjemmeholdet fra Randers, der pludselig havde meget svært ved at bryde Ringkøbings defensiv.


Med godt halvanden minut tilbage, var kampen nu for første gang siden 0-0 fuldstændig lige. Men landsholdsfløjen Maria Fisker formåede at bevare overblikket, og gjorde det til 20-19. Efterfølgende missede Ringkøbing deres chance for at udligne, og Maria Fiskers mål blev det sidste i kampen.


Det vilde comeback udeblev fra dagens kamp, og Randers kunne juble over 2 point, efter en sejr på 20-19 over Ringkøbing.


Målscorere:

Randers HK
 : Mie Højlund 5, Gitte Andersen 4, Camilla Dalby 3, Mari Molid 2, Kathrine Heindahl 2, Frederikke Gulmark 2, Martine Moen 1, Maria Fisker 1


Ringkøbing Håndbold: Camilla Maibom 5, Sofie Blicher-Toft 3, Michaela Ek 3, Emma Friberg 2, Amanda Brogaard 2, Simone Rasmussen 1, Cecilie Mørch Hansen 1, Michelle Brandstrup 1, Sille Thomsen 1


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER