Patrick Andersen

Mikkel Hansen så rødt i dansk drama

Mikkel Hansen så bogstavelig talt rødt mod Bahrain. Efter 39 minutter og 34 sekunder puffede han til et par Bahrain-spillere og blev straks sendt ud med et direkte rødt kort. Efter en nervepirrende anden halvleg endte Danmark med at vinde 30-26.


Gudmundur Gudmundsson forsøgte at blande kortene til opgøret mod Bahrain. Ikke færre end tre forsvars/angrebsudskiftnigner lagde danskerne ud med. Ind i forsvaret kom Lasse Andersson, René Toft Hansen og Lasse Andersson, mens Mikkel Hansen, Michael Damgaard og Kasper Søndergaard kom ind angrebsmæssigt.


Alt startede også planmæssigt for danserne, er dog havde svært ved at få styr på Bahrains angrebsspil. Derfor var stillingen 7-5 efter tolv minutters spil.


Hen mod slutningen af første halvleg fik danskerne slået et større forspring og endte med at gå til pause foran 17-13.


Fra anden halvlegs start kom Jannick Green ind i det danske mål. Boldene pev ind bag ham og samtidig gik det danske spil i baglås.


Det skabte frustrationer hos blandt andet Mikkel Hansen, der med små 20 minutter ikke formåede at holde hovedet koldt, da han i forbindelse med et forsøg på gennembrud puffede til sine direkte modstandere. Det takserede dommerne til direkte rødt kort.


Bahrain fik momentum og kom op på 24-23, men tættere på kom Bahrain ikke. Lasse Andersson, der afløste Mikkel Hansen i angrebet, udgik med en skade og derfor måtte Morten Olsen i aktion, selvom det tydeligvis ikke var planen.


Det lykkedes dog ikke Bahrain at få mere ørkensand i det danske maskineri, der afværgede stormen og endte med at vinde 30-26.


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER