Medie: Serbisk keeper skifter til Skjern

888 Ligaen
Foto: Skjern Håndbold

Foto: Skjern Håndbold

Skjern Håndbold har ifølge TV 2 Sport sikret sig den serbiske keeper Tibor Ivanisevic på en aftale for resten af sæsonen.

26-årige Tibor Ivanisevic vogter pt. målet for ungarske Gyöngsyösi KK, men Skjern har været på rov i Ungarn og sikret sig keeperen på en aftale for resten af sæsonen. Det skriver TV 2 SPORT.

– Det er korrekt, at vi har lavet en aftale med en spiller mere for resten af sæsonen. Når lægetjekket og papirerne er på plads, skal vi nok offentliggøre, hvem det er, siger Skjern Håndbolds bestyrelsesformand, Carsten Thygesen, til mediet.

Ifølge HBOLD.dk’s oplysninger har aftalen været på plads i et stykke tid og planen var, at Ivanisevic skulle have været med Skjern på træningslejr i Portugal, men papirerne nåede ikke i orden til det.

Skriv en kommentar:

Din E-mailadresse vil ikke blive vist.

Mobile Sliding Menu