Rasmus Påskesen

Line Uno: Fedt at score mange mål

Igår aftes kom Viborg HK tilbage på  sejrssporet. Det skete med en 8-måls sejr ude over SK Aarhus.


En af kampens store profiler var Viborg HK´s Line Uno, som i øvrigt tidligere har tørnet ud for SK Aarhus. Med hele 8 mål og flere gode forsvarsaktioner var Viborg-playmakeren i høj grad med til at præge opgøret. HBOLD.dk fangede dagen efter Line Uno til en snak om kampen.


– Jeg syntes først og fremmest, at vi spillede en rigtig god kamp mod SK Aarhus, lyder det indledende fra Line Uno der fortsætter.


– Jeg syntes specielt at det var i forsvaret at vi lykkedes rigtig godt.  Vi får lavet nogle gode aktioner i forsvaret, der gør at Mie i målet havde gode arbejdsbetingelser, og så formår vi at komme frem til nogle gode mål-chancer, lyder det fra en glad Line Uno.


Som nævnt var Line Uno en stor profil i kampen, og var med sine 8 mål delt topscorer sammen med klubkammeraten Stine Bodholt. Om det at spille så stor en rolle i kampen siger Line Uno følgende.


–  Jeg syntes det var rigtig fedt at få vist, at jeg også kan score mange mål, så det var rigtig rart, men jeg syntes at vi alle spillede en god kamp, lyder det fra Viborg-profilen.


Næste opgave for Line Uno og resten af Viborg HK bliver søndag d.22 januar, hvor TTH-Holstebro kommer til Viborg Stadionhal.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER