Patrick Andersen

Mors-Thy holder på ung keeper

Mors-Thy Håndbold har indgået en aftale med den lokale keeper Nicklas Graugaard Nielsen.


Nicklas Graugaard Nielsen vogter pt. målet på HF Mors’ U18-ligahold og er inde omkring det danske U19-landshold.


– Det er fint, at vi allerede nu har vores målmænd på plads. Nicklas er et produkt af vores egen talentudvikling, og han har alle forudsætninger for at nå langt. Planen er, at han skal ”stå i lære” og suge til sig fra Kasper Larsen og Jonas Degnbol. Nicklas er en fast del af det danske U19-landshold, og han får gode skudsmål fra målmandstræner, Michael Bruun. Vi tror på, at hvis Nicklas fortsætter sit hårde arbejde, så kan han drive det langt og forhåbentlig udvikle sig til at blive ligamålmand, siger bestyrelsesmedlem i Mors-Thy Håndbold, Henrik Hedegaard, til klubbens hjemmeside.


Graugaard Nielsen har skrevet under på en tre-årig aftale med Mors-Thy Håndbold.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER