Patrick Andersen

Islænding skifter til Aalborg med øjeblikkelig virkning

Den 22-årige islandske playmaker, Janus Smarason, der i øjeblikket er med Island til VM, skifter med omgående virkning til Aalborg Håndbold. Det oplyser nordjyderne i en pressemeddelelse.


Det betyder, at han tiltræder i klubben, så snart VM er slut og er spilleklar til Santander Final4 i Aalborg 4.-5. februar.


Aalborg Håndbold kunne i sidste uge offentliggøre, at der var indgået en aftale med ham fra 1. juli.


-Siden da er vi blevet enige med hans islandske klub om, at han skifter med omgående virkning, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold. Vi er glade for at kunne tilføje en så stærk spiller til vores hold til det tætte og spændende program, der venter i de kommende måneder.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER