Patrick Andersen

Avis: Lars Krogh bliver ny SønderjyskE-træner

JydskeVestkysten erfarer, at Lars Krogh Jeppesen indgår i det nye trænerteam hos SønderjyskEs 888liga-hold.


Lars Krogh Jeppesen stopper som assistent i Team Esbjerg til sommer, men han har fundet et nyt job. Det skriver JydskeVestkysten.


37-årige Krogh Jeppesen bliver assistenttræner i SønderjyskE, som opgraderer Kaspre Christensen, der hidtil har været assistenttræner, til cheftræner.


– Det lyder som en rigtigt spændende konstellation, men det har jeg ikke nogen kommentarer til, siger SE-sportsdirektør Simon Lindhardt til JydskeVestkysten.


Pt. er Lars Krogh Jeppesen til VM i Frankrig, hvor han er ekspert for DR Sporten og det er et job, som han fortsætter med at kombinere med sit trænervirke i SønderjyskE.


HBOLD.dk har været i kontakt med Kasper Christensen, der ligesom Simon Lindhardt heller ikke ønsket at kommentere på avisens oplysninger.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER