Rasmus Påskesen

VHK-Direktør afviser nyindkøb efter Böhme-salg

VHK-Direktør Henrik Dahl udtaler sig om trup-situationen efter Böhme-salget


Igår blev det meldt ud, at Viborg HK havde solgt fløjspilleren Simone Böhme til den rumænske storklub CSM Bucuresti. I Bucuresti bliver Böhme holdkammerat med flere spillere, der har gjort sig i den danske liga.


I Viborg HK var Böhme det klare førstevalg på højre-fløj, og ved det at der blev meldt ud, at hun var blevet solgt, til en pris de 2 klubber holder internt, kunne man godt fristes til at tro, at Viborg HK ville prioritere, at finde en erstatning for landsholdsbobleren. HBOLD.dk har talt med VHK-Direktør Henrik Dahl, og om trup-situationen siger han.


– Ja det er helt rigtigt, at vi har lavet den her handel. Det er en stor mulighed for Simone, og det ville vi selvfølgelig ikke stå i vejen for, og vi har fået en rimelig kompensation. Men vi ville heller aldrig være gået med til det her, hvis ikke det var fordi, at vi vurderede, at vi har andre spillere der kan fylde den plads ud, lyder det fra VHK-direktøren.


Direktøren blev også spurgt, om hans vurdering af det nuværende antal fløjspillere,  i forhold til ambitionerne for sæsonen, hvortil han svarede.


– Man kan jo altid diskutere, hvor vidt vi har det rigtige antal, men vi er også midt i en sæson nu, og vi er en ansvarlig klub. Vi vurderer, at vores tilbageværende spillere kan løfte ansvaret. Vi har også en Nikoline Lundgren, der også kan spille fløj hvis det er, så jeg er rimelig fortrøstningsfuld, siger Henrik Dahl.


Fornyligt kom det som bekendt frem, at målvogter Rikke Poulsen er kommet i lykkelige omstændigheder, og derfor er ukampdygtig resten af sæsonen, der udover er Signe Brun ude med en hjernerystelse. VHK meldte på daværende tidspunkt ud, at man ville se om man kunne finde en gardering for Mie Sørensen. Om status på målvogter-situationen siger direktøren.


– Der er ikke rigtig noget nyt på den front lige nu. Vi har for tiden en u18-målvogter med, men ellers er der ikke noget nyt om målvogter-positionen nu, afsluttede Viborg HK direktør Henrik Dahl.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER