Miklas Ravn Campbell

Holland forlænger med dansk landstræner

Sølvvinderne fra Holland skal fortsat have danske Helle Thomsen som landstræner.


Danske Helle Thomsen, der førte det hollandske kvindelandshold til sølv ved det netop overståede europamesterskab, har forlænget sin kontrakt med Holland, så hun nu vil være at finde som hollandsk landstræner 2 år frem.


Men det bliver formentlig ikke den eneste hold, som hun skal beskæftige sig med. Hun har nemlig fået skrevet i sin kontrakt, at hun frit kan træne et klubhold ved siden af.


-Man spiller kun med landshold i ca. 8 uger om året, og jeg kan godt lide, at gå og træne spillere hele tiden, samt udvikle dem. Derudover føler jeg, at jeg holder mig endnu skarpere, når jeg samtidig træner et klubhold, siger Helle Thomsen til DR.


Hvilken klub Helle Thomsen skal træne samtidig med sit job som hollandsk landstræner er endnu uvist.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER