Patrick Andersen

Dalmoses VM-spåkugle: Gentagelse af OL-finalen

HBOLD.dk’s VM-ekspert, Christian Dalmose, stiller skarpt på slutrunden i Frankrig, som starter ud i dag med åbningskampen mellem Frankrig og Brasilien. Bredsdorff-Larsen stiller her skarpt på Danmark og slutrunden som helhed.


Tre sejre i tre kampe. Danmark fik en mere end godkendt generalprøve ved Bygma Cup, der blev afholdt i slutningen af sidste uge, hvor danskerne besejrede Ungarn, Egypten og Island. Samtidig har de danske spillere haft en god efterårssæson, ifølge Dalmose.


– Det ser fint ud for Danmark. Vi har vel aldrig haft en bedre optakt til en slutrunde. Profilerne spiller fast i store klubber og bliver hver uge matchet på højt niveau rundt omkring i Europa ser fint, siger VM-eksperten, der ikke tror, at en eksempelvis Magnus Landin ender med at få sit helt store gennembrud:


Læs også: Stor herre VM 2017 optakt: Gruppe A


– Jeg tror ikke, at der som sådan er nogen, der slår igennem. Periferispillerne skal nok få deres tid på banen, men når det skal afgøres, bliver det den sædvanlige stamme på 11-12 spillere, som skal køre den hjem, slår Christian Dalmose fast.


Gentagelse fra Rio


Frankrig er holdet, som er den store favorit. Christian Dalmose spår også, at franskmændene kommer til at spille med om det ædle metal. Går det som Dalmose forudser, ender det ud med en gentagelse.


– Jeg tror, at Frankrig og Danmark kommer i finalen. Og så er der Kroatien og Spanien, der kan drille, men jeg synes, at der er mange spørgsmålstegns op til slutrunden. Hvor er Polen, der overraskede ved OL? De har mange skader, men ingen ved rigtigt, hvor de står. Måske kan tyskerne også går ind at levere en god slutrunde igen, selvom de også er ramt af skader, fortæller Dalmose og kommer ind på en farlig dark horse:


Læs også: Kampprogram: Herre VM 2017


– Tyskland har holdt fast i det, som de gjorde sidst (ved EM, red.), og det kan godt komme til at bære dem rigtig langt, tror jeg


Sagosens store gennembrud


Hvem slår for alvor igennem på den internationale scene? Det spørgsmål bliver stillet af mange forud for en slutrunde, og Dalmose har særligt rettet sigtekornet mod én specifik spiller.


Læs også: Bredsdorffs VM-kugle: Dansk finaleplads og tro på Tyskland


– Der er rigtig mange spillere, der kan komme til at slå igennem for alvor, men som i forvejen kender til. Jeg tror godt, at det her kan blive slutrunden, hvor Sander Sagosen får sit helt store gennembrud. Der er også vores egen Michael Damgaard, som man kan holde øje med. Der popper også nogen gange en op uden af det blå, som ingen havde talt om, lyder det fra Christian Dalmose.


VM-slutrunden fløjtes i gang i aften klokken 20:45 med opgøret mellem Frankrig og Brasilien.

















MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER