Miklas Ravn Campbell

HC Midtjylland sikrer sig tidligere landsholdskeeper

Sønderjyske keeperen Anders Petersen erstatter Tim Winkler i HC Midtjylland.


Det har ikke været den bedste sæson for Anders Petersen, der blev informeret omkring, at hans kontrakt med Sønderjyske hørte op efter denne sæson. Dette på trods af, at kontrakten faktisk var længere. Men grundet en klausul i kontrakten, som Sønderjyske, hvis de ikke var tilfredse med hans præstationer, kunne udløse, skulle Anders Petersen altså i gang med at finde en ny klub.


Den nye klub er nu fundet, og det bliver HC Midtjylland, der får fornøjelsen af den 33-årige keeper.


Om tilføjelsen af Anders Petersen, der både har kampe for det danske landshold og kampe i Champions league på CV`et, udtaler Morten Secher følgende i en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside:


– Det er rigtig spændende, og vi er glade for, at det kunne komme i stand. Anders er en rutineret målmand, og han bringer en vinderkultur og vindermentalitet. Han er en målmand, som jeg forventer, kan være med til at spille os helt i toppen. Han kommer med en masse rutine, der kan være med til at opbygge det nye HC Midtjylland.


Det er den 31-årige Tim Winkler, der skifter til Ribe-Esbjerg næsten sæson, som Anders Petersen skal erstatte, og det ser den rutinerede keeper frem til.


– Tim har stået fantastisk, men jeg håber på at kunne tage over. Jeg kan tilføre en masse rutine og forhåbentlig mange redninger, så vi kan få nogle gode sejre. Jeg er også en holdspiller, og jeg ser frem til at vinde en masse kampe sammen med mine kommende holdkammerater, hvilket jeg har en klar forventning om, vi kommer til de kommende sæsoner, udtaler Anders Petersen til HC Midtjyllands hjemmeside.


Anders Petersen vil være at finde i HC Midtjylland fra d.1 juli og de kommende 2 sæsoner.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER