Patrick Andersen

Gudmundur har truffet sit valg: Her er VM-truppen

Landstræner Gudmundur Gudmundsson har nu sat navn på de spillere, der skal med på flyet til Paris, når holdet sætter kursen mod VM onsdag. Det oplyser DHF i en pressemeddelelse.


Herrelandsholdet er i gang med forberedelserne til VM i Frankrig, som starter i denne uge. 19 spillere har siden 2. januar været samlet i Aarhus og undervejs taget tre sejre på stribe ved Bygma Cup i den forgangne uge.


Mandag har trænerteamet Gudmundur Gudmundsson og Henrik Kronborg skåret truppen ned til 17 spillere, som rejser med til Frankrig.


– Det har været utroligt svært at udtage truppen, for alle spillerne har gjort det fantastisk godt og har budt flot ind til Bygma Cup i weekenden, lyder det fra landstræner Gudmundur Gudmundsson.


Kevin Møller og Simon Hald er mandag taget hjem fra samlingen, mens Niclas Kirkeløkke tager med til Paris som 17. mand – det vil sige, at han er med som reserve, da kun 16 spillere må skrives på holdkortet.


– Niclas er meget tæt på truppen, og vi tager ham med, så vi kan bruge ham i træningerne, og så han er helt klar til at blive skiftet ind, hvis det bliver aktuelt, begrunder Gudmundsson.


GOG-spilleren ser meget positivt på sin rolle:


– Det er jo en drengedrøm, der går i opfyldelse. Jeg ved ikke, om jeg får spilletid dernede, men jeg kan forhåbentlig lære en masse og i højere grad blive en del af fællesskabet, siger Niclas Kirkeløkke.


Under VM har Danmark mulighed for at foretage to udskiftninger.


Her er VM-truppen:



Målmænd:

Niklas Landin, THW Kiel

Jannick Green, SC Magdeburg


Fløjspillere:

Casper U. Mortensen, TSV Hannover-Burgdorf

Magnus Landin, KIF Kolding København

Hans Lindberg, Füchse Berlin

Lasse Svan Hansen, SG Flensburg-Handewitt


Stregspillere:

Henrik Toft Hansen, SG Flensburg-Handewitt

Jesper Nøddesbo, FC Barcelona

René Toft Hansen, THW Kiel


Bagspillere:

Mikkel Hansen, PSG Paris

Lasse Andersson, FC Barcelona

Michael Damgaard, SC Magdeburg

Henrik Møllgaard, PSG Paris

Kasper Søndergaard, Skjern Håndbold

Morten Olsen, TSV Hannover-Burgdorf

Mads Mensah Larsen, Rhein-Neckar Löwen

– 17. mand: Niclas Kirkeløkke, GOG


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER