Patrick Andersen

TTH følger babyboom-trenden

TTH Holstebros Hanne Trangeled har nemlig spillet sin sidste kamp i denne sæson. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.


Hun er gravid og stiller derfor midlertidigt håndboldskoene på hylden.


– Vi er super glade for at skulle være forældre, men jeg er ked at, at jeg ikke kan hjælpe holdet inden på banen i den resterende del af sæsonen. Til gengæld lover jeg at gøre alt, hvad jeg overhovedet kan, for holdet uden for banen, siger Hanne Trangeled, der ikke har tænkt sig at indstille karrieren.


– Planen er at holde formen så god som det overhovedet er muligt, og så vende stærkt og hurtigt tilbage til TTH, siger hun.


Cheftræner Pether Krautmeyer deler Hanne Trangeleds følelser.


– Vi er i klubben rigtig glade på Hannes vegne over, at hun skal være mor. Selvfølgelig kommer vi til at savne hende inden på banen, og der er ikke andet for, end at resten af holdet må rykke endnu tættere sammen i bussen, lyder det fra Pether Krautmeyer.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER