Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Patrick Andersen

TMS bekræfter: Henter TSØ-spiller allerede nu

TMS Ringsted bekræfter, at de har sikret sig den nu tidligere Team Sydhavsøerne-spiller Michael Riis.


Tidligere tirsdag kom det frem, at Riis’ kontrakt med Team Sydhavsøerne er blevet ophævet, men på daværende tidspunkt oplyste parterne ikke noget om, hvor Riis skulle spille.


TMS havde allerede sikret sig Michael Riis fra d. 1. juli 2017, og nu er parterne blevet enige om en aftale gældende fra dags dato.


Læs også: TSØ-spiller stopper med omgående virkning


– Efter vi havde lavet en kontrakt med Riis for de to kommende sæsoner, kom muligheden for, at Riis med hjælp fra nogle af klubbens nuværende samarbejdspartnere allerede kunne blive tilknyttet TMS Ringsted her fra nytår. For mig er Riis spilleren, der har nogle af de kvaliteter, jeg som træner godt kan lide. Riis kan med det samme falde til i vores nuværende trup. Riis kan spille alle 3 bagspilspladser og kan dække på flere positioner. Og jeg ved, at der kan findes 25 % mere i hans spil, og det vil vi hurtigt finde frem, siger TMS-træner Chrisitan Dalmose til klubbens hjemmeside.


TMS Ringsted spiller første kamp efter julepausen i herrernes 1. division d. 18. januar på udebane mod Odder.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER