Patrick Andersen

Skovbaken udmelding efter SK Aarhus-investor trækker sig

IK Skovbakken er kommet med en udmelding oven på hovedaktionær Claus Hommelhoff har valgt at trække sig fra SK Aarhus til sommer.


På klubens Facebook-side står der følgende:


Som de fleste nok allerede har læst eller hørt, så har hovedaktionæren Claus Hommelhoff besluttet, at indstille sin økononomiske opbakning til SK Århus, når sæsonen slutter.


I Skovbakken håndbold er vi noget overraskede og rigtig ærgerlige over denne beslutning. Dette er naturligvis, når vi ser på det med håndbold briller. Vi kan jo ikke sige noget til, at Claus ikke længere vil bakke op økonomisk om SK, men det er super ærgerligt for Århus og håndbolden.


Vi er i år i den situation håndboldmæssigt, at vi har gode U16 og U18 hold, som spiller under navnet SK Århus. Vi har aldrig haft så gode ungdomshold på pigesiden og samarbejdet med de øvrige klubber fungerer rigtig godt. Samarbejder, som vi håber fortsætter. Vi har spillere på ungdomslandshold og i år har SK Århus haft ikke mindre end 2 spillere på landsholdet. Det hele udvikler sig positivt og i den rigtige retning.


Vi er af den mening, at Århus naturligvis har brug for et hold i landets bedste række og vi ønsker selv at være med til at udvikle spillere hertil. Det er det arbejde, som lige nu fungerer og hele tiden udvikles.

SK Århus har tidligere været i situationer, hvor de var tæt på at lukke, men i sidste øjeblik blev der lavet redningsplaner og den sidste har nu varet i 5 år.


Vi håber, at mange andre i Århus og håndboldens verden kan se nødvendigheden af, at vi har et hold i den bedste række og at vi kan fortsætte udviklingen af gode ungdomsspillere. Så derfor håber vi, at der endnu en gang kan blive etableret en redningsplan for byens piger.


Indtil videre håber vi på, at der endnu en gang laves en redningsplan og vi trækker naturligvis i arbejdstøjet med henblik på at medvirke til en løsning, hvis der bliver behov herfor.


Findes der ikke en løsning, så er situationen jo den, at vi som moderklub overtager licensen. Sker det, så må vi se på hvad mulighederne er.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER