Lasse Dieckmann

TTH Holstebro-spiller: Glæder mig helt vildt til Final4

TTH Holstebros damer åbner torsdag aften damernes Final4-turnering mod Randers HK. 


Det er i aften, at der bliver fløjtet op til kvindernes Final4-turngering, hvor dette års vinder af Santander Cup skal findes.


Semifinalisterne består af TTH Holstebro, Randers HK, FCM og Viborg HK. De to førstnævnte åbner ballet, når de klokken 18 mødes i Silkeborg.


Læs også: Ærgerlig SK Århus-træner: Noget af en mavepuster


TTH Holstebros stregspiller Sara Hald glæder sig helt vildt til turneringen.


– Jeg glæder mig helt vildt. En af grunden er selvfølgelig, at det altid er noget helt specielt at spille de her meget afgørende kampe. En anden grund er, at jeg ikke tror, at der er særlig mange, som havde troet på, at vores hold ville komme i Final4 i år. Det er derfor endnu federe, fordi vi har med vores plads i semifinalen bevist, at vi sagtens kan være med i toppen med vores unge og nye hold, fortæller Sara Hald til klubbens hjemmeside.


Den anden semifinale er mellem FCM Håndbold og Viborg HK. De to hold spiller kl. 20.00. Begge kampe kan ses på TV2 Sport.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER