Lasse Dieckmann

SønderjyskE slider sig til to point mod HC Midtjylland

Det var en kamp der vippede frem og tilbage, men som SønderjyskE endte med at trække det længste stik i. 


SønderjyskE startede bedst, så kom HC Midtjylland foran, men så vandt SønderjyskE alligevel. Det er i store træk, det der skete i Skansen i Sønderborg fredag aften.


SønderjyskE åbnede som sagt bedst og bragte sig tidligt komfortabelt foran med 10-5 efter 15 minutter spil. Og de lyseblå sønderjyder bevarede føringen indtil pausen, hvor stillingen var 14-11.


Læs også: Mors-Thy og KIF Kolding København deler pointene 


Morten Secher må have ændret på de rigtige ting i pausen for HC Midtjylland. De halede nemlig stille og roligt ind på sønderjyskE, og de kunne efter 47 minutter bringe sig i front, da Morten Slundt scorede til 18-19.


Men så skruede SønderjyskE op for tempoet igen og fik hurtigt vendt stillinge til 21-20. Herefter holdt SønderjyskE sig lige akkurat for HC Midtjylland, der var lige i hælene på dem, de sidste 15 minutter af opgøret.


Det hele endte med en sejr på 27-25 til SønderjyskE.

Topscorer i opgøret blev SønderjyskEs Mattias Thynell, der scorede 7 gange.


Se statistik på alle spillere i opgøret HER


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER