Patrick Andersen

GOG dropper protest

GOG dropper deres protest over, at TTH Holstebros sidste mål i mandagens kamp ikke var i mål til tiden.


Tv-produktionen fra opgøret viser, at bolden ifølge tv-uret ikke var i mål, da tiden ramte de 60 minutter, men det bevis er ikke nok for Dansk Håndbold Forbund.


Haluret og tv-uret styres af to uafhængige personer, og det er grunden til, at GOG bliver nødt til at droppe protesten.


– Vi mangler det endelige bevis for, at TTH Holstebro-mål blev scoret, efter tiden var udløbet, siger GOG-direktør Kasper Jørgensen til fyens.dk.


På tv-produktionen kan man heller ikke høre hornet, der lyder, når kampen slutter, da der er for meget støj i hallen og derfor kan GOG heller ikke bruge det som et bevis.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER