Patrick Andersen

HBOLD.dk erfarer: SønderjyskE-assistent på blokken i Odder

SønderjyskEs assistenttræner, Kasper Christensen, er på blokken i Odder Håndbold til at overtage cheftrænerposten efter Mads Brandt. Det erfarer HBOLD.dk.


Mads Brandt stopper i Odder til sommer, og Odder har derfor sonderet terrænet, hvor de har indsnævret deres felt af mulige kandidater.


Ifølge Randers Amtsavis er Martin Hjortshøj i spil som et af emnerne, men HBOLD.dk erfarer at Hjortshøj ikke er det eneste hotte navn i Odder-ledelsen.


Kasper Christensen er pt. assistenttræner i SønderjyskE, hvilket han har været siden sommeren 2015, men fra næste sommer kan Christensen komme til at prøve sig af som cheftræner.


31-årige Kasper Christensen, der som aktiv spiller var playmaker, har i sin karriere tørnet ud for Skjern Håndbold, Lemvig-Thyborøn Håndbold, Fredericia og TM Tønder.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER