Miklas Ravn Campbell

Mors-Thy slår sikkert oprykkere

Der var ingen tvivl om udfaldet af dagens kamp mellem Mors-Thy og Randers, som endte med en sejr på 23-18 til hjemmeholdet.


 Hjemmeholdet fra Mors-Thy kom bedst fra start i dagens kamp, og da der var spillet 10 minutter, stod kampen 5-2. Her svarede Randers igen med to scoringer i træk. Men så fik Mors-Thy for alvor fat. De vandt den efterfølgende periode 4-0, og så var der hul til gæsterne fra Randers.


Randers havde resten af 1.halvleg meget svært ved at score mål. Så selvom de stod ganske fint i defensiven, lykkedes det ikke for dem at hente ind på hjemmeholdet. De to hold gik derfor til pause med stillingen 12-7.


2.halvleg forløb egentlig meget som slutningen af første halvleg, hvor holdene skiftedes til at score mål, og Mors-Thy derfor holdte Randers på afstand.


Randers fik aldrig knækket Mors-Thys forsvar, og derfor udeblev spændingen i kampen også. De kom ikke tættere på end 4 mål. Derfor kunne Mors-Thy, grundet en solid defensiv indsats, juble over to point, som aldrig var i fare.


Det var to meget vigtige point, som betyder, at Mors-Thy er i 888ligaens top 8. Det ser værre ud for Randers, der med sine 4 point på 16 kampe, utvivlsomt vil være med i kampen om den direkte nedrykningsplads, når sæsonafslutningen nærmer sig.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER