Patrick Andersen

BSV-træner kan mærke hårdt efterår

Bjerringbro-Silkeborg kan efterhånden godt mærke, at de har haft et hårdt efterår med Champions League.


BSV spiller lørdag mod SønderjyskE og i den midtjyske lejr er de godt ved at kunne mærke, at der stået 888liga, Santander Cup og ikke mindst Champions League på programmet i efterårssæsonen.


– Der er ingen tvivl om, at vi godt kan mærke, at vi er i gang med at hive de sidste kræfter og den sidste energi ud af hinanden inden juleferien. Vi er blevet mindet om, at forudsætningerne for vores gode defensiv er maksimal energi og engagement, og der kan vi tydeligt se, at vi er presset, og at vores modstandere scorer flere mål end tidligere på sæsonen. Selvom spillerne gør, hvad de kan, så ved jeg godt, at vi trækker på den sidste energi, siger BSV-træner Peter Bredsdorff-Larsne til klubbens hjemmeside og fortsætter:


– Når det er sagt, så er vi stadig fast besluttet på at slutte godt af i de sidste to kampe inden jul. Vi arbejder på at få fire point mere på kontoen, og første stik bliver mod SønderjyskE, fortæller Bjerringbro-Silkeborg-træneren.


Der er kampstart mellem BSV og SønderjyskE klokken 18:00 i Jysk Arena.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER