Patrick Andersen

Skanderborg bekræfter: Krickau fortid til sommer

Skanderborg Håndbold bekræfter på deres hjemmeside, at de er nået til enighed med en klub om at Krickau tiltræder hos dem i sommeren 2017.


Skanderborg nævner ikke noget om hvilken klub der er tale om, men rygterne peger i retning af GOG.


– Det skal ikke være nogen hemmelighed at det er med både våde og glade øjne på én gang, for det er en stor personlighed der nu forlader klubben efter mange års fantastisk arbejde, skriver Skanderborg Håndbold på deres hjemmeside og fortsætter:


– Vi har glade øjne i Skanderborg Håndbold, fordi vi er stolte over at have været med til at forme en af de største trænertalenter i landet, og at vi har haft succes med at udvikle Nicolej fra U14 træner til den mest eftertragtede danske træner på liganiveau.


– Nicolej Krickau 191115-07Men vi har også våde øjne i dag, for det bliver nogle store sko som vi skal have udfyldt til den kommende sæson. Nicolej har igennem mange år været en god sparringspartner for rigtig mange her i klubben, fra ungdom til seniorniveau, og de kompetencer skal vi også have erstattet for hele klubben fremadrettet. Nicolej har altid været en omgængelig personlighed i Skanderborg Håndbold, og han vil blive savnet, ikke kun på træningsbanen, men lige så meget udenfor banen.


Krickau overtog posten som cheftræner i Skanderborg Håndbold i sommeren 2014, da Jesper Holm drog videre til norske Stord.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER