Patrick Andersen

Danmark løb ind i den hollandske mur

En mur af orangeklædte hollændere gjorde livet surt for det danske kvindelandshold, der tabte 26-22 til Holland i EM-semifinalen.


Holland fik en forrygende start på kampen, hvor de med meget hurtigt spil straffede danskerne for ikke at være hurtige nok til at komme retur.


Det gav en hollandsk føring på 8-6 efter et kvarters spil, men tog danske scoringer i træk gjorde, at stillingen var helt lige få minutter senere.


Som første halvleg skred frem gik det hollandske angrebsspil fra hinanden, og det tog Holland konsekvensen af efter 21 minutter ved stillingen 9-9, hvor de forlangte timeout.


Efter en lige afslutning på første halvleg, hvor Danmark havde muligheden for at score til sidst, gik de to hold til pause med uafgjort 13-13.


I anden halvlegs indledning tog Danmark sig en lang scoringspause, som reelt set afgjorde kampen. Holland kom på 19-13 før det efter 14 minutters dansk måltørke lykkedes Stine Jørgensen at score på et straffekast.


På trods af forskellige opstillinger angrebsmæssigt, blandt andet med Kristina Kristiansen, lykkedes det ikke danske at hente den hollandske føring.


Hen mod slutningen af kampen fik Danmark pyntet på resultatet, som endte med at blive en hollandsk sejr på 26-22. Dermed skal danskerne spille bronzekamp på søndag mod enten Norge eller Frankrig.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER