Patrick Andersen

Trup udtaget til VM-forberedelse

Landstræner Gudmundur Gudmundsson har i dag sendt en indkaldelse til 20 spillere, som møder ind til VM-forberedelse og Bygma Cup på hjemmebane. Det oplyser DHF i en pressemeddelelse.


Den 11. januar rejser herrelandsholdet til Paris for at spille VM 2017 i Frankrig. Forinden venter træningssamling og Bygma Cup, som spilles i Aalborg, Skjern og Aarhus, og landstræner Gudmundur Gudmundsson har i dag indkaldt truppen.


– Vi glæder os til at blive samlet igen og gå i gang med forberedelserne til VM. Vi har ikke så lang tid, for afrejsen til slutrunden ligger tidligere end normalt, så jeg er meget glad for, at vi skal spille Bygma Cup på hjemmebane, så vi ikke skal bruge tid på at rejse, siger Gudmundsson og udtrykker stor tilfredshed med modstanderne, Ungarn, Egypten og Island:


– Det er lykkedes os at få tre meget stærke og meget forskellige hold til de tre testkampe, og det er særdeles vigtigt i forberedelserne til et VM, hvor vi kommer til at møde forskellige spillestile.


Herrelandsholdet møder ind i Aarhus den 28.-30. december og igen fra 2.-11. januar. Den 11. januar rejser de til Paris, hvor de spiller første kamp den 13. januar.


Disse spillere er indkaldt til samlingen:


Målmænd:

Niklas Landin, THW Kiel

Jannick Green, SC Magdeburg

Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt


Fløjspillere:

Casper U. Mortensen, TSV Hannover-Burgdorf

Magnus Landin Jacobsen, KIF Kolding København

Hans Lindberg, Füchse Berlin

*Lasse Svan Hansen, SG Flensburg-Handewitt

Tim D. Sørensen, IFK Kristianstad


Stregspillere:

Henrik Toft Hansen, SG Flensburg-Handewitt

Jesper Nøddesbo, FC Barcelona

Rene Toft Hansen, THW Kiel

Simon Hald Jensen, Aalborg Håndbold


Bagspillere:

Mikkel Hansen, PSG Paris

Lasse Andersson, FC Barcelona

Michael Damgaard, SC Magdeburg

Henrik Møllgaard, PSG Paris

Niclas Kirkeløkke, GOG

Kasper Søndergaard, Skjern Håndbold

Morten Olsen, TSV Hannover-Burgdorf

Mads Mensah Larsen, Rhein-Neckar Löwen


*Lasse Svan er ikke med på samlingen 28.-30. december.



Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER