Patrick Andersen

Danske semifinaledrømme lever efter kaotisk afslutning

Danmark havde muligheden for at vinde mod Rusland, men efter en kaotisk afslutning endte kampen 26-26.


Kampen startede i et forrygende tempo, hvor stillingen efter syv minutter var 4-4. Som første halvleg skred frem trak russerne dog fra, og efter 19 minutter var Rusland foran med 8-11.


Derefter gik den russiske målmaskine ned med flaget. Sandra Toft pillede fuldstændig pynten af de russiske skytter, hvilket gav en dansk pauseføring på 13-11.


I anden halvleg nåede den danske føring op på 15-11 før Rusland kom på måltavlen igen. Den russiske kontramaskine bragte i den efterfølgende periode russerne tilbage i opgøret, hvor stillingen med 20 minutter igen var 17-16 til Danmark.


Resten af kampen var en lang gyser. Danskerne var det meste af tiden et skridt foran russerne, men hver gang danskerne havde chancen for at komme foran med to blev chancen misbrugt og russerne udlignede i stedet.


Med 37 sekunder tilbage af opgøret forlangte Danmark timeout ved stillingen 26-25, men den danske mulighed blev efterfølgende misbrugt. Russerne smed dog hurtigt bolden væk, og selvom det lykkedes Mette Tranborg at kanonere bolden i mål blev der dømt skridt på hende.


Derefter opstod der for alvor kaos. I al hast smed russerne bolden frem mod det danske mål, men bolden røg på danske hænder. Forinden havde Trefilov dog lagt sit timeout-kort, hvilket den danske bænk ikke var tilfreds med.


Det lykkedes dog danskerne at holde russerne fra at score resten af opgøret, som derfor endte 26-26.


Dermed skal Danmark vinde over Rumænien tidligt onsdag aften for at sikre sig videredeltagelse ved EM.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER