Patrick Andersen

Dalmose: Bliver sværere for Grigel og Mulle

HBOLD.dk’s EM-ekspert, Christian Dalmose, forklarer hvorfor det nu og fremadrettet bliver svært for de små, vævre typer på det danske landshold.


Under EM-slutrunden har det primært været Stine Jørgensen, der har været playmaker for kvindelandsholdet. Lotte Grigel har i perioder været inde at aflaste Jørgensen, mens Kristina ”Mulle” Kristiansen nærmest konsekvent har siddet på bænken.


Dette skyldes ifølge Christian Dalmose en konsekvens af den spillestil, som landstræner Klavs Bruun Jørgensen forsøger at implementere.


– Han arbejder meget med store, fysisk stærke spillere i bagkæden, som også kan skyde udefra. Man har brug for større spillere, som samtidigt er eksplosive – eksempelvis Stine Jørgensen og Line Haugsted – mens det bliver sværere for Lotte Grigel og Kristina Kristiansen at matche fysikken mod de gode hold, siger Dalmose, der roser det danske spil under EM:


– Jeg synes, at de ting, der er blevet arbejdet med, er gået den rigtige vej efter nogle hårde slutrunder og OL-kvalen. Vi er mange, der har ment, at der er potentiale i holdet – så jeg er egentlig ikke så overrasket over, at de vinder kampe.


Danmark møder i aften Rusland klokken 20:45.

















Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER