Patrick Andersen

Stjerne skadet i kæmpe spansk nedtur

Serbien var ikke levnet mange chancer mod Spanien, men serberne endte med at vinde 23-25 i en kamp, hvor den spanske stjerne Marta Mangue måtte humpe fra banen.


Serbien havde store problemer mod Slovenien, hvor de dog endte med at vinde 36-34, men mod Spanien var det et helt andet serbisk forsvar, som var på banen.


Spanierne hang på 6-7, men så fik serrberne overtaget hen mod slutningen af første halvleg og gik til paues foran med 8-11.


I anden halvleg gik klappen helt ned for spanierne. Serberne straffede spanierne, og kom foran med 10-19, men så gik der for alvor gummiarme i den for Serbien.


Et offensivt spansk forsvar drillede serberne, der kunne se Spanien reducere til 18-21, men tættere på end 22-24 få minutter før tid kom Spanien ikke og endte med at tabe kampen 23-25.


Med sejren er Serbien allerede klar til mellemrunden, mens Spanien er pisket til at vinde mod Slovenien bare for at sikre sig videre deltagelse ved EM.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER