Patrick Andersen

Århus hentede uafgjort mod Skjern

Århus Håndbold var længe i teten mod Skjern Håndbold, men kampen endte uafgjort 29-29.


Århus kom med en chokstart. Efter seks minutter var de i front med 1-4, men Skjern bevarede roen og hægtede sig på Århus.


Ved pausen var gæsterne fra Århus foran med 15-17, efter Emil Nielsen hade fået comeback i Århus-målet. Det havde dog ikke den helt store effekt.


Skjern fik udlignet til 19-19 med 21 minutter igen, men Århus svarede igen og kom foran 20-23. Derefter indledte Skjern et storstilet comeback, der bragte dem på 25-23.


Derfor lignede det en vestjysk sejr, men Århus fik udlignet til 27-27. Derefter skiftes holdene til at score i slutfasen, men med 15 sekunder igen misbrugte Kasper Søndergaard chancen for at bringe Skjern foran, og i den anden ende lykkedes det ikke Århus at score. Derfor endte kampen uafgjort 29-29.


Se her stillingen i 888ligaen.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER