Lasse Dieckmann

Barcelona var for meget for PSG

Den mest vindende klub nogensinde blev for meget for PSG og Mikkel Hansen. 


Det var tæt fra start til slut. To af de bedste og rigeste klubhold mødtes lørdag aften i Champions League. Og det blev en kamp, hvor alle seere fik en underholdene håndboldkamp at se.


De to storklubber fulgtes af i første halvleg, hvor ingen af dem formåede at sætte den anden modstander af. Inden aftenens opgør delte FC Barcelona Lassa og PSG 1. pladsen i Champions Leagues gruppe A. Dødens pulje, som mange vil kalde den med klubber som Barcelona, PSG, Veszprem, Kiel og Flensburg.


Den tætte kamp fortsatte også resten i 2. halvleg, hvor ingen af holdene for alvor kunne trække fra. Men efter stillingen 26-26 fik Barcelona nogle gyldne minutter, hvor de scorer tre i træk og skabte det afgørende hul.


Det blev et hul som PSG ikke kunne indhente, og efter hullet var slået, spillede Barcelona kampen ud, og det endte med, at det mest vindende klubhold nogensinde vandt over en af de nye drenge i klassen.


Slutstillingen endte på 35-32 til Lasse Andersson og Barcelona. Det betyder, at FC Barcelona Lassa lige nu fører Champions Leagues Gruppe A med 14 point, mens PSG må nøjes med 2. pladsen med 12 point. På 3. pladsen ligger Flensburg med 9 point.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER