Patrick Andersen

Tønder fik ram på skadesplagede HCM

TM Tønder sejrede hjemme med 27-22 mod HC Midtjylland, der er hårdt ramt for tiden.


HCM var til dagens opgør uden Kasper Gudnitz og Jørgen Rasmussen, mens Rasmus Porup forleden dag blev udlejet til Skanderborg og de har i forvejen har udlejet Bastian Stræde til Fredericia.


Det kunne mærkes på bredden for midtjyderne, der haltede efter i kampensindledning. Anført af en storspillende Oliver Nøddesbo Eggert kom hjemmeholdet i front med 5-3 efter syv minutters spil, hvilket straks medførte en HCM-timeout.


Det fik umiddelbart ikke nogen effekt, da Tønder kom i front med 10-7, men tekniske fejl gjorde, at HC Midtjylland fik lukket hullet og endte med at gå til pause uafgjort 13-13.


Fra 2. halvlegs start fik HC Midtjylland hurtigt et frospring. Med midtjydernes sjette mål i træk bragte Oliver Bondrop HCM på 13-16, men så kom Tønder for alvor i gang igen.


Emil Tellerup fandt storspillet frem og angrebsmæssigt begyndte Kristian Stoklund at træde i karakter. Det gjorde, at hjemmeholdet fikudlignet til 18-18.


Med under ni minutter igen var Tønder i front med 22-21, og i slutminutterne lykkedes det dem at slå det afgørende hul, som HCM ikke kunne svare tilbage på.


Det hele endte derfor med en Tønder-sejr på 27-22. Se her hvad nummer Tønder er i 888ligaen efter sejren.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER